Fysiurgisk Massage
Jeg tilbyder professionel behandling af muskelspændinger, smerter og manglende mobilitet og spørger altid grundigt ind til dine symptomer og gener, før et behandlingsforløb opstartes.
Jeg har mere end 20 års erfaring i at afhjælpe og mindske smerter og gener fra komplekse problemstillinger som fx. diskusprolaps, scoliose, migræne/spændingshovedpine, smerter pga. slidgigt, smerter i ryg/knæ/skulder/hofte, museskader, tennisalbue, gravide med lænde- og bækkensmerter eller fra en arbejdsskade, og jeg tager stor vare på dig i behandlingen.
Hvad afhjælper fysiurgisk massage?
Fysiurgisk massagebehandling har fokus på, at organismen og bevægeapparatet (muskler, sener, led og bindevæv) fungerer og bevæger sig tilstrækkeligt og optimalt. Musklerne skal have en passende lav spændstighed, senerne skal ikke være generede og bindevævet skal være tilstrækkeligt smidigt. Hvis dette opnås, vil kroppens led fungere effektivt og optimalt i forhold til kroppens egen restitutionsevne. Fysiurgisk massage kan afhjælpe akutte skader, overbelastningsskader eller aflaste/mindske gener og smerter fra kroniske skader. Samtidig kan fysiurgisk massage ligeledes løsne områder i kroppen, som har kompenseret efter skader, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, stillesiddende arbejde, idrætsskader og stress m.m.
Du er hos mig en aktiv deltager undervejs i behandlingen, og der tages hensyn til både dine musklers spændingsniveau og din smertegrænse, da jeg kombinerer massagen med en psykomotorisk tilgang, så dine muskler og krop afspændes under behandlingen.
Sportsudøver
Er du sportsentusiast enten i fritiden, i en sportsforening eller som eliteudøver?
Oplever du skader og smerter og ønsker du samtidig at optimere din træningsindsats?
Jeg har i mange år været fast behandler for flere sportsudøvere; fra børn og voksne i sportsforeninger, fritidsentusiastiske mountainbike ryttere, løbere, karateudøvere, golfspillere, sportsdansere og badmintonspillere til topelite sportsudøvere, som både ønsker hjælp til nuværende problemstilling men også ønsker forebyggende behandlingsforløb for at mindske risikoen for skader.
Jeg har selv gennem flere år været elitesportsudøver samt træner indenfor elitesporten og ved, hvor meget det betyder at optimere sine træningsbetingelser.
RAB-Godkendt behandler og sundhedsforsikring
Jeg er RAB-godkendt behandler, og du har derfor mulighed for at benytte din sundhedsforsikring hos mig.
Kontakt dit forsikringsselskab for at høre nærmere om dine muligheder for tilskud og dækning af udgifter til fysiurgisk massage.
Massagetider
Jeg tilbyder massage tider på 30/45/60 min. – kommer du første gang, vil det ofte være en god ide at bestille 60 min., så der er god tid til en grundig opstartssamtale om dine, symptomer, gener og behov.
”Her skal være en knap at trykke på, hvor der står – book tid til fysiurgisk massage her”